X


Vores forældre og bedsteforældre har givet os og vores børn en helt fantastisk og unik gave: Danmark. De har slidt og slæbt med hårdt arbejde for at skabe det samfund, vi har i dag.

Til dem skal vi sige: "Tak for Danmark, tak for velfærden" ved at vise vores forståelse for de behov, som opstår, når kroppen ikke længere selv kan og sikre, at de får en anstændig behandling med en empatisk forståelse. Det gør vi ikke idag. Men det skal vi gøre fremover.

Derfor skal vores forældre og bedsteforældre have tilbud om hjælp til at komme i bad minimum to gange ugentligt, tilbud om at komme ud i det fri og tilbud om hjælp til rengøring hver fjortende dag.

Læs mere om vores visioner



Erhverv - forbedrede vilkår skal skabe jobs

Erhvervslivet er det økonomiske fundament i vores samfund, og vi er afhængige af de jobs, som virksomhederne skaber. Derfor skal erhvervslivet have de bedste vilkår for at drive deres forretning. Derfor for vil vi fjerne både byggesagsgebyrerne og dækningsafgiften og siger selvfølgelig nej til at binde virksomheder til sociale klausuler.

Børn og familie - fokus på børnefamiliernes behov

Børn har krav på fritid - tid de kan bruge på sport, fritidsliv og sammen med deres familie. Det har skolereformen med lektiecafeerne desværre sat sin begrænsning for, derfor ønsker vi at forkorte skoledagen og i stedet give muligheden for at indføre tolærerordning.
Vi ønsker garanteret børnepasning fra dag et, og med færrest mulige lukkedage - og for at skabe bedre by- og handelsoplevelser skal der være fokus på aktiviteter for børn i byrummene.

Vil du det samme som os? ... meld dig ind og bliv en del af vores fællesskab.

Medlemskab af Det Konservative Folkeparti i Vejle koster 100,- kr. det første år. Derefter 350,- kr. årligt

Du kan melde dig ind via SMS ”Kons Dit Navn” til 1272 eller via partiets hovedorganisation - klik her.

Du kan støtte vores arbejde via SMS med teksten “Kons vejle 150” -  “150" er det beløb, som  du ønsker at støtte med.

Har du spørgsmål så kontakt Formand Lena Hesel - 29 24 69 49 - lena@konservative-vejle.dk