X


  

Henrik Sandholm

#6 // Kandidat til Vejle byråd

#25 // Kandidat til Regionsrådet i Syddanmark

Jeg vil have respekten for den enkelte borger tilbage.

Vejle Kommune er blevet så stor, at den enkelte borgers behov nemt bliver overset. Det må aldrig være kommunens lukkedage, der dikterer hvornår vi holder ferie, eller kommunes åbningstider som bestemmer hvornår vi skal tage fri fra arbejde. Vi skal have mere fleksible åbningstider hos kommunen og offentlige institutioner, med så få lukkedage som muligt. Når der er ferie, skal der være feriepasning i lokale institutioner eller med lokalt personale hvor der er åbent.

Som borger skal vi også kunne færdes frit og føle os trygge. Desværre virker det som om der tages større hensyn til misbrugere og psykisk syge, end den enkelte borger. Der skal selvfølgelig være plads til alle, men vi skal også tage handling når vi ser et problem, som Byparken i Vejle og Tinghøj i Egtved. Helt konkret vil jeg stoppe udbygningen af Tinghøj og finde en bedre placering til de svært psykisk syge. 

Der er desværre alt for mange eksempler på offentligt forbrug, hvor jeg tænker, at det ville de aldrig gøre, hvis det var deres egne penge. Og hvis der endeligt er et overskud, hvorfor så ikke give pengene tilbage til borgerne? Vi kan få mere velfærd uden at bruge flere penge, ved mindre kontrol og mere tillid til de offentlige ansatte. Der skal også være bedre indkøbsaftaler, så det offentlige også kan handle lokalt.


DE KONKRETE / De helt konkrete tiltag, som jeg vil arbejde for:

  • Feriepasning i lokale institutioner eller med lokalt personale.
  • Bedre indkøbsaftaler, så det offentlige også kan handle lokalt.
  • Stoppe udbygningen af Tinghøj og finde en bedre placering til de svært psykisk syge.
  • Mere fleksible åbningstider hos kommunen og offentlige institutioner, med så få lukkedage som muligt.

Jeg er 41 år og har to drenge på henholdsvis 9 og 10 år.

Har arbejdet med IT siden 1995 og er i dag teamleder i en mindre virksomhed.

Engagerer mig i mit lokalsamfund, hvor jeg er en del af Egtved Udviklingsråd og næstformand for skolebestyrelsen på Egtved Skole.



Se flere kandidater

Læs om vores visioner



Egtved

Egtved er fantastisk natur med en perlerække af kulturhistoriske steder.
Det giver Egtved nogle unikke turismemæssige potentialer som skal forløses i de kommende år - for der er arbejdspladser i turisme, og turisterne er allerede i området, for attraktioner som Legoland, Givskud Zoo og Kongernes Jelling trækker mange turister til. Det er vigtigt, at vi får alle disse turister til også at tage en tur forbi Egtved.

Ældrepolitik - omsorg til vores forældre og bedsteforældre

Vores forældre og bedsteforældre har slidt og slæbt med hårdt arbejde for at skabe det samfund, vi har i dag. Til dem skal vi sige: "Tak for Danmark" ved at vise vores forståelse for de behov, som opstår, når kroppen ikke længere selv kan og sikre, at de får en anstændig behandling med en empatisk forståelse.



Vil du det samme som os? ... meld dig ind og bliv en del af vores fællesskab.

Medlemskab af Det Konservative Folkeparti i Vejle koster 100,- kr. det første år. Derefter 350,- kr. årligt

Du kan melde dig ind via SMS ”Kons Dit Navn” til 1272 eller via partiets hovedorganisation - klik her.

Du kan støtte vores arbejde via SMS med teksten “Kons vejle 150” -  “150" er det beløb, som  du ønsker at støtte med.

Har du spørgsmål så kontakt Formand Lena Hesel - 29 24 69 49 - lena@konservative-vejle.dk